Rytmik på Musikskolen
Rytmik hos os er:
Sang og musik, leg og bevægelse
Rytmer, rim og remser
Dans og dramatik
Fantasi og humor, og skæg og ballade i skøn forening for børn og deres voksne.
Undervisning i rytmik er med til at styrke børns naturlige glæde for sang og musik samtidig med, at de bruger deres krop, sprog, sanser og fantasi. Og så er det også inspirerende og lærerigt for de voksne.
Vi skaber klare rammer, hvor børn og voksne i fællesskab kan lege og udvikle sig musikalsk og motorisk samt få brugt alle sanser. Det er samtidig en hyggetime sammen med dit barn, hvor I lærer en masse gode sanglege, som I kan bruge derhjemme bagefter.
Foruden det fællesskab, der naturligt opstår i gruppen, er det i høj grad samværet mellem dig og dit barn, der er i fokus. Derfor anbefales det at lade søskende bliver hjemme.
Holdene er på mellem 6 og 12 elever.
Undervisningen er en gang ugentlig, og varer 45 minutter.
Underviser
Henriette Holck
Babyrytmik 8 - 12 mdr.