Skip to main content Skip to footer

Guldborgsund musikskoles

Strategi 2020

Mission

Vi vil gennem musikken skabe åbne, nysgerrige og reflekterede mennesker, der mestrer egen udvikling.

Vision

Vi vil være kendt som Kulturskolen med de stærke børne- og ungdomsfællesskaber, der tager udgangspunkt i ”faglighed & kreativitet”.

Faglighed & kreativitet er fundamentet for musikundervisningen. Faglighed repræsenterer i denne forbindelse den musiske grundstruktur - noder og teori. Kreativitet omhandler de skabende musiske processer - komposition og improvisation.

4 indsatser

De aktiviteter der er tilknyttet de enkelte indsatser, vil blive nedbrudt til mål og delmål, og indgå i en handlingsplan.

Indsats 1:

Udvikling af Kulturskole

Musikskolen vil målrettet udvikle samarbejder og projekter på tværs af kulturinstitutionerne.

Sammen med Kulturfabrikken og kommende Scenekunst/Revyskole, oprettes et fælles sekretariat på Musikskolen.

Musikskolen vil ligeledes arbejde med afdækning af mulighederne for fælles hjemmeside og PR.

Indsats 2:

Udvikling af børne- og ungdomsfællesskaber

Fællesskab og sammenspil er af stor betydning for musikskolen. Musikskolen oplever, at eleverne får mere ud af undervisningen, når de også praktiserer musikken i fælleskab. Derfor er sammenspil udgangspunkt for udvikling af musiske miljøer, såvel internt som eksternt, eksempelvis i samarbejder med grundskolerne. Internationale samarbejder indgår også i udviklingsplanerne.

Indsats 3:

Udvikling af faglighed & kreativitet

Faglighed & kreativitet er fundamentet for selve musikskolens kerneydelse - musikundervisningen.

Man skal som elev møde begge grundformer, da dette skaber et stærkt musisk fundament, uanset hvilken musisk retning eleven interessemæssigt end skulle vælge. Ikke mindst giver dette kendskab også gode forudsætninger for deltagelse i sammenspil, relateret til indsatsområde 2 - Udvikling af børne- og ungdomsfællesskaber.

Vi har kontinuerligt fokus på kompetenceudvikling af lærergruppen med afsæt i faglighed & kreativitet, for at sikre de bedste forudsætninger for elevernes læring.

Som en del af dette arbejder vi med udvidet digitalisering, eksempelvis ved brug af video og Teams.

Indsats 1:

”Kendt som”

Der udvikles en markedsføringsplan i forhold til øget synlighed med henblik på at få  fortalt målrettet om Musikskolen, og ikke mindst videreformidle ”de gode historier”.

Musikskolens primære værdier

Samhørighed – I Guldborgsund musikskole skaber vi, gennem sammenspil på tværs af alder, erfaring og kultur, en følelse af fællesskab.

Fordybelse – Via arbejdet med musikken åbnes der op for at eleverne lader sig opsluge, men også tænker, gør sig erfaringer og evaluerer på oplevelserne ift. egne udviklingsmuligheder.

Sammenhæng til Kommunens kerneopgave, politiske strategier og udvalgsmål

Vi skal styrke borgernes mulighed for at mestre egen tilværelse og, i samarbejde med borgerne, sikre, at alle kan indgå i relevante fællesskaber

Guldborgsund Kommunes kerneopgave


Musikskolens mission

"Vi vil gennem musikken skabe åbne, nysgerrige og reflekterede borgere, der mestrer egen udvikling."

Ligeledes understøtter Musikskolens vision, ”Vi vil være kendt som Kulturskolen med de stærke børne- og ungdomsfællesskaber, der tager udgangspunkt i ”faglighed & kreativitet”, kerneopgaven ved, at børn og unge bliver styrket i at indgå i kreative fællesskaber.