I et af mine tidligere indlæg, har jeg skrevet om nogle af de mange positive sidegevinster, som børn får med sig, når de spiller musik. Jeg skrev bla. omkring brøkregning og nodelære.
Netop den virkelighed der er i forbindelse med musikken og matematikken, er noget af det som jeg her i efteråret har arbejdet med på Sydfalster Skole. Her var det en 6. klasse, som lærte en række grundlæggende ting omkring noder og rytmer. Bagefter koblede vi det til matematikkens verden.
Alt i alt har vi brugt nogle få uger på at få gjort eleverne fortrolige med den nye måde at lære på, og resultatet har været yderst positivt. Hvert et barn kan i dag svare 100% korrekt, når de får stillet en opgave hvor de eksempelvis skal lægge to brøker sammen.

 

Den 18. december kommer hele klassen med ind på musikskolen, hvor vi afslutter deres musik/matematik ved at de får spillet sammen på scenen i vores sal.

 

Det som disse elever har fået med i deres bagage er en meget billig, men effektiv undervisning som har givet helt specielle resultater, i en til tider lidt abstrakt verden. En undervisning som jeg godt kunne unde at alle skolebørn i Guldborgsund fik.

 

Men musik er meget mere end noder og brøker. Vores hjerne arbejder nemlig på en helt bestemt måde, når vi arbejder med musik. Et af de bedste eksempler som jeg kan vise her, er dette link til Youtube, hvor man får et godt indblik i de mange værdier som musikken gemmer på.
Og når du har set klippet, som kun varer ca. 4.30 minutter, kan du jo glæde dig over den gave du giver dit barn ved at have det meldt ind i musikskolen.

 

God fornøjelse! https://www.youtube.com/watch?v=R0JKCYZ8hng

 

Share This