Talentudvikling

Nedenfor kan du læse om musikskolens udvidede tilbud – Primært for de elever som ønsker at arbejde mere intenst med musikken.

For at blive tilmeldt Fokuslinjen, skal eleven til en optagelsesprøve.

Hvad er Fokuslinjen? 

  • Fokuslinjen er et tilbud for særligt interesserede og engagerede musikskoleelever – ikke kun for de ældste eller dygtigste. Der er både en klassisk og en rytmisk linje.
  • På Fokuslinjen får du 25 min. ekstra soloundervisning hver uge(i alt 50 min.), og fællesundervisning og aktiviteter i fx hørelære/teori, musikforståelse, sammenspil, arrangement/komposition, performance, og meget andet. Undervisningsprogrammet tilrettelægges til den enkelte elev, og tager højde for den almene skolegang.
  • Der følger et ansvar med at være Fokuslinje-elev: Du skal deltage i fælles aktiviteter, og du skal øve dig. Hvis du synes, det lyder spændende, så tag en snak med din lærer om det. Din lærer skal nemlig indstille dig til Fokuslinjen(optagelsesprøve).

Rytmisk linje

Fokuslinjen(rytmisk) er for elever som er fyldt 12 år fra sæsonstart.  Det koster det samme som 30 minutters eneundervisning at gå på Fokuslinjen, takst 2. Læs mere om det her For at blive optaget på Fokuslinjen skal eleven til en optagelsesprøve. Det er hovedfagslæreren som indstiller eleven til optagelsesprøven.
Har du spørgsmål til Fokuslinjen(rytmisk)er du meget velkommen til at kontakte
Michael Axen
mia@guldborgsund.dk

Den rytmiske optagelsesprøve
I prøvens første del spilles ét selvvalgt stykke musik, á maksimum 5 minutters varighed. Gerne i sammenspil med andre. Prøvens anden del består af en samtale med Michael Axen og Casper Gyldensøe(begge Fokuslinjelærere) omkring forventninger og muligheder.
Den rytmiske prøve varer i alt omkring 15 minutter.

Klassisk linje

Fokuslinjen(klassisk) er for elever som er fyldt 11 år fra sæsonstart.  Det koster det samme som 30 minutters eneundervisning at gå på Fokuslinjen, takst 2. Læs mere om det her For at blive optaget på Fokuslinjen skal eleven til en optagelsesprøve. Det er hovedfagslæreren som indstiller eleven til optagelsesprøven.
Har du spørgsmål til Fokuslinjen(klassisk)er du meget velkommen til at kontakte
Tetiana Rytter
tery@guldborgsund.dk

Den klassiske optagelsesprøve.
Optagelsesprøven skal/må indeholde 1-2 selvvalgte musik stykker, der samlet varer op til 5 minutter.

Den klassiske optagelsesprøve gældende sæson 2017/2018 foregår lørdag d. 10. juni, 2017
Tilmelding senest d. 15. maj, 2017.
Hovedfagslæreren sender tilmelding til tery@guldborgsund.dk med information om elevens fulde navn, hovedinstrument og kontaktinformation (e-mail og mobilnummer.)

 

Undervisere

 

Fokuslinjen Rytmisk

Michael Axen
Casper Gyldensøe

Fokuslinjen Klassisk

Tetiana Rytter

Undervisningssted

 

Skolegade 3

4800 Nykøbing F

Priser

Læs mere om betaling og priser her

Har du et spørgsmål?

9 + 2 =

Share This