Guitarlærer Casper Gyldensøe

Jeg er født og opvokset i Nykøbing. Min musikalske uddannelse har jeg fået på Guldborgsund Musikskole og siden hen på Berklee College of Music i Boston, hvorfra jeg har en ‘Bachelor of Music’ degree.

Efter endt uddannelse boede og arbejdede jeg som professionel musiker i USA. Desuden har jeg brugt en masse tid i pladestudier rundt om i USA, hvor jeg har produceret, spillet og skrevet musik til diverse kunstnere og TV-produktioner.

Derudover har jeg i en periode på syv år undervist som guitar- og sammenspilslærer på Berklee.

I min undervisning på Guldborgsund Musikskole lægger jeg stor vægt på det individuelle. Det er min overbevisning at undervisningsplanen 100% skal skræddersys til den enkelte elev, så vedkommende får størst mulig glæde og udbytte af de kompetencer jeg kan tilbyde. Jeg bruger således både tid på sang, sangskrivning og musikindspilning med elever der teknisk set “kun” går til guitar, hvis det er noget de har lyst til at prøve af og brænder for.

Mine fag på musikskolen

Mit primære arbejdsområde på Guldborgsund Musikskole er som rytmisk guitarlærer på musikskole-, TF- (talentfokus).
I guitarundervisningen arbejder jeg både med nodelæsning, akkordspil samt teori. Min måde at undervise på tager udgangspunkt i, at elevens ønsker om nummervalg og stilart bliver hørt i så høj grad som muligt. Derudfra kan vi så arbejde på de ovennævnte emner.

Jeg underviser desuden i singer/songwriter, hvor vi især bruger tid på at skrive og indspille vores eget materiale.

Herudover har jeg både et rocksammenspilshold hvor vi trykker den af, samt hold der fokuserer på at lave musik og indspille på computeren, ved hjælp af diverse softwareprogrammer (ProTools, Garageband, Reason, Logic etc.)

Casper Gyldensøe underviser i

Casper Gyldensøe underviser i

MUSIKSKOLEN: rytmisk guitarlærer på musikskole-, TF- (talentfokus)

 

Share This