Rytmik i daginstitutionerne

Rytmik er en betegnelse for ”musik og bevægelse”. Undervisning i rytmik er med til at styrke børns naturlige glæde for sang og musik samtidig med, at de bruger deres krop, sanser og fantasi.

Med sang, dans, leg og spil på instrumenter stimuleres børnenes udvikling socialt, sprogligt og motorisk. Og så er det også inspirerende og lærerigt for de voksne.

Vi skræddersyr pakken, så den passer til den enkelte børnegruppes behov.

I kan vælge at aldersopdele børnegrupperne. Det kan have sine fordele, da børnene vil være på samme udviklingstrin. Men det kan også have sin charme at undervise stuevis, hvor børnene har forskellig alder, og de store tager sig lidt af de mindre børn.

Hvis I har guitar, små trommer, rasleæg eller andre rytmeinstrumenter så sig endelig til. Ellers er det noget, rytmikpædagogen medbringer, foruden faldskærm, bamser, fløjte, harmonika, marimbaer, eller hvad det nu kunne være.

Vi forventer naturligvis, at de 2-3 faste pædagoger, som skal være med til rytmik, er med på at synge og danse.

Grupper af 12-16 børn er meget passende, med mindre andet bliver aftalt med den enkelte rytmikpædagog.

Priser

  • 420,- pr. lektion / 10 gange
  • 375,- pr. lektion / 20 gange

Desuden koster det 350,- pr. lektion ved køb af mere end én lektion på samme formiddag.

Ved specielle arrangementer, hvor der kun købes en lektion er prisen 750,-.
Vi tilbyder rytmik fra uge 34 til 24

NYT !!!

Som noget nyt kan vi tilbyde en cirkus-temauge. Vi tager ud hver formiddag en hel uge.  Mandag til torsdag undervises der (om eftermiddagen kunne I så lave rekvisitter, papirshatte mm.), og fredag laver vi vores cirkusforestilling.

I ugerne op til kan I få en cd og lære sangene at kende. Har I et andet tema, kan vi tale sammen om det.

Ved spørgsmål kontakt venligst
Malene Griffiths  tlf.20950329

Undervisere

Malene Griffiths  tlf. 20950329

Undervisningssted

 

Skolegade 3

4800 Nykøbing F

Priser

Læs mere om betaling og priser her

Har du et spørgsmål?

10 + 12 =

Share This